Dansktalende B2B-sælger søges til Stockholm-kontoret

Vi søger en kompetent B2B-sælger, som kan være med til at tage vores danske tjenester til næste niveau.

Vi leder lige nu efter endnu en driftig, selvstændig og relationsstærk B2B-sælger til vores danske team. Du får blandt andet ansvar for at sikre nye partnerskaber og pleje kunderelationer. Du kommer til at have en fleksibel hverdag i en flad men effektivt organiseret virksomhed med kollegaer fra flere lande.

Du bliver en del af vores Stockholm-kontor, som ligger i nye, lækre lokaler i Hammarby Sjöstad med god plads til både arbejde og sociale aktiviteter – selvfølgelig med mulighed for hjemmekontor, hvis du ønsker det. Der er også mulighed for at have base fra vores kontor i Oslo.

Du vil passe godt ind i Nettbureau, hvis du har masser af gåpåmod og er lige så engageret som os i at skabe de bedste digitale tjenester, være med på vores vækstrejse og frem for alt have det sjovt imens.

Vi driver og udvikler digitale tjenester, som gør livet lidt nemmere for helt almindelige forbrugere. Hovedsageligt sammenlignings- og tilbudstjenester, eksempelvis El.nu, Bredbånd.com, Forsikring.dk og Ejendomsmægler.dk. Det har vi gjort i 13 år, og vi har været Gazellevirksomhed 7 år i træk. Derudover er vi blevet udpeget som en af de hurtigst voksende virksomheder i Europa af The Financial Times. Vi vokser fortsat, og derfor har vi brug for dig.

Hvad bliver din rolle?

  • Sammen med vores nuværende danske sælger bliver du en nøgleperson i vores danske team.
  • I rollen som B2B-sælger skal du identificere potentielle kunder, sikre nye partnerskaber og pleje kunderelationer.
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, der arbejder med markedsføring, forretningsudvikling, indhold, salg og IT.
  • Du kommer blandt andet til at arbejde med disse tjenester: Varmepumpe.dk, Flytte.dk, Alarm.dk, Ejendomsmægler.dk og mange flere.
  • Det er et krav, at du har dansk som modersmål eller taler 100 % flydende dansk. Det er et plus, hvis du samtidig har gode engelskkundskaber og/eller taler andre europæiske sprog, da du på sigt kan få mulighed for at arbejde med andre internationale tjenester (fx i Tyskland, Spanien, Italien osv.).

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Plads til at vokse professionelt og udvikle din viden og dine digitale kompetencer.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Fuldt friskvårdsbidrag (arbejdsgiverbidrag til motion, fitness osv.).
  • Muligheden for at være med på en spændende, sjov og lærerig vækstrejse.
  • Entreprenørskab og skaberglæde! Du skal være med til at lancere nye tjenester og drive forretningen frem.

Hvem søger vi?

  • Det vigtigste for os er, at du tager ejerskab over dine opgaver, har drive og er ægte nysgerrig!
  • Vi forventer, at du er selvstændig og hurtigt kan arbejde operativt.
  • Du skal have flair for at opbygge og vedligeholde relationer.
  • Vi er et lille team i en flad organisation – så det skal du selvfølgelig kunne trives i.
  • Du er vant til at arbejde strategisk og effektivt med salg.
  • Du kan arbejde struktureret med salg og segmentering af kundegrupper.
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med B2B-salg.

Hvem bliver dine kollegaer?

Når du starter, kommer du til at arbejde sammen med cirka 45 kollegaer fordelt rundt omkring i Norden. Størstedelen har base i Oslo, mens vi på Stockholm-kontoret er 7 nettbureauere. Det er en spændende blanding af mennesker med forskellige faglige baggrunde – alt fra litteraturvidenskabere og historikere til ingeniører og læger.

Nettbureau lægger stor vægt på et godt socialt miljø, og for de som har tid og lyst, er der mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, som den årlige kick off, teambuilding, AWs osv.

Mere om os

Nettbureau er en lille og flad organisation med et hyggeligt socialt miljø, et minimum af bureaukrati og en smittende skaberglæde. Vi finder på, udvikler og driver en række nyttige digitale tjenester.

Et fællestræk for vores tjenester er, at de hjælper vores brugere med at sammenligne produkter og serviceydelser, så de kan træffe gode valg som forbrugere. De fleste af vores tjenester hører ind under boligrelaterede nicher eller personlig økonomi, eksempelvis Solceller.no, Flytte.no, Breitband.de, Forsikring.dk og Internetymovil.es.

Vi opererer allerede i fire europæiske lande, og vi har ambitioner om at slå vores folder i minimum syv forskellige lande, før året er omme.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde for os: https://nettbureau.no/håndbok/.

Sådan søger du

Hvis det lyder som en spændende udfordring for dig, er du måske den, vi mangler. Skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Vedhæft CV og en motiveret ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 30 april 2022

Nettbureau
Offices