Brug dine danske skrive-skills i en driftig norsk virksomhed
Vi søger en engageret og grundig dansktalende og -skrivende Content Specialist til vores danske team i Oslo eller Stockholm.
Vi leder lige nu efter en velskrivende og videbegærlig Content Specialist til vores danske team. Du får blandt andet ansvar for at planlægge og producere indhold til vores danske tjenester. Stillingen er som udgangspunkt et 1-årigt vikariat.
Du kommer til at have en fleksibel hverdag i en flad men effektivt organiseret virksomhed med kollegaer fra flere lande.
Uanset om du foretrækker at arbejde fra vores Oslo- eller Stockholm-kontor, er der god plads til både arbejde og sociale aktiviteter. Der er selvfølgelig mulighed for hjemmekontor, hvis du ønsker det.
Du vil passe godt ind i Nettbureau, hvis du er nysgerrig, nørdet og lige så engageret som os i at skabe de bedste digitale tjenester, og frem for alt have det sjovt imens.
Hvad laver vi hos Nettbureau?
Nettbureau er en norsk virksomhed, som har over 10 års erfaring med at udvikle online markedspladser. I dag beskæftiger vi 70+ ansatte og driver godt og vel 100 tjenester i 10 lande. Vi vokser og udbygger stadig til flere europæiske lande.
Vi driver og udvikler digitale tjenester, som gør livet lidt nemmere for helt almindelige forbrugere. Hovedsageligt sammenlignings- og tilbudstjenester, eksempelvis Ladeboks.dk, Varmepumpe.dk, Flytte.dk og Ejendomsmægler.dk.
Vi har været Gazellevirksomhed 10 år i træk og er blevet udpeget som en af de hurtigst voksende virksomheder i Europa af The Financial Times.
Velskrevet og grundigt researchet indhold er en vigtig del af alle vores tjenester – og her kommer du ind i billedet.
Hvad bliver din rolle?
Som Content Specialist kommer du til at spille en vigtig rolle, når vi planlægger, udvikler og skriver indhold til vores danske tjenester.
Du skal være med til at sikre et kontinuerligt flyd af velskrevet indhold til vores danske sites, og du kommer hurtigt til at få en central rolle i teamet.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af teamet – særligt vores Content Manager, som vil bidrage med planlægning, sparring, struktur, idégenerering, korrektur osv.
Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være at:
- Skrive og revidere indhold. Din primære opgave bliver at skrive artikler og andet indhold til vores danske tjenester. Du får også ansvar for at sikre, at vores eksisterende artikler er opdaterede og relevante.
- Researche og forberede nyt indhold. Vi lægger stor vægt på grundig research, og en vigtig del af dit arbejde vil være at researche til nye artikler og nyt indhold.
- Korrekturlæse andres arbejde. Løbende feedback er en vigtig del af vores arbejdsproces, og du vil både skulle modtage og give feedback på indhold.
- Oversætte. En del af arbejdet vil også bestå af at oversætte norske og svenske tekster til dansk.
- Kvalitetstjekke sproget på vores danske tjenester. Da størstedelen af det danske team er bosat i Norge og Sverige, bliver en af dine vigtige opgaver at sikre, at indholdet på vores danske sites er skrevet på perfekt dansk, og at der ikke sniger sig andre skandinaviske dialekter ind i indholdet.
Hvem søger vi?
- Du skriver perfekt, melodisk dansk og har helt styr på de danske kommaregler.
- Du er grundig og detaljeorienteret.
- Du er dygtig til at researche og ved, hvordan du skiller pålidelige kilder fra dårlige kilder.
- Du er i stand til at tilegne dig store mængder viden og sammenfatte det på en letlæselig måde.
- Du har gode kommunikationsevner og trives med løbende at modtage og give respektfuld og konstruktiv feedback.
- Du kan arbejde selvstændigt og tager ejerskab over dine opgaver.
- Du er nysgerrig og sætter pris på at lære nye ting.
Det er en bonus – men ikke påkrævet – hvis du:
- Har erfaring med at arbejde med CMS og/eller grundlæggende HTML.
- Mestrer billedredigeringsprogrammer, f.eks. Photoshop.
- Har erfaring med videoproduktion.
- Har erfaring med at producere indhold til sociale medier.
- Har erfaring med at skrive artikler og/eller indhold til digitale tjenester.
- Har erfaring med svensk eller norsk.
- Har erfaring med SEO.
- Har et godt øje for valg af billeder og formatering af artikler.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et trygt og godt arbejdsmiljø med ambitiøse og sociale kollegaer💙.
- Plads til at vokse professionelt og udvikle din viden og dine digitale kompetencer.
- Fleksible arbejdstider.
- I tillæg til din løn får du ekstra midler til eksempelvis fitness-medlemskab og personlig udvikling✨.
- Frit valg mellem Mac/PC, og vi dækker internet og telefon.
- Mulighed for at være med på en spændende, sjov og lærerig vækstrejse.
- Mulighed for at udforske forskellige discipliner inden for indholdsproduktion.
- Mulighed for at arbejde fra både Oslo og Stockholm.
- Ansvar og en masse læring i en spændende branche🚀.
Hvem bliver dine kollegaer?
Du bliver først og fremmest en del af vores lille danske team bestående af en håndfuld danskere med forskellige faglige baggrunde.
Derudover kommer du til at arbejde sammen med 70+ kollegaer fordelt rundt omkring i Norden. Størstedelen har base i Oslo, men vi har også kontorer i Stockholm og Skien.
Nettbureau har tradition for at ansætte mennesker frem for uddannelser, og vi er derfor en spændende blanding af folk med forskellige faglige baggrunde – alt fra litteraturvidenskabere og historikere til ingeniører, IT-folk og læger.
Vi lægger stor vægt på et godt socialt miljø, og for dem, som har tid og lyst, er der mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, som den årlige kick off, spilleaftener, teambuilding, AWs osv. Der er også en bogklub, en filmklub, en skakgruppe og nogle ivrige bordtennisspillere.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os: Nettbureau.com, og i vores håndbog.
Sådan søger du✍️
Hvis det lyder som en spændende udfordring for dig, er du måske den, vi mangler. Skriv til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og vedhæft CV og en motiveret ansøgning. Vedlæg også gerne noget, du har skrevet tidligere og er stolt af. Vi glæder os til at høre fra dig!🤩
Markér ansøgningen med: 1-årigt vikariat, Content Specialist Danmark.
Ansøgningsfrist: 21. november 2024. Ansøgninger vurderes løbende
Arbejdssted: Oslo eller Stockholm
Forventet opstart: Hurtigst muligt
Stillingstype: 1-årigt vikariat
On-site/remote: Hybrid